Profil
Fritids-Land er en danskejet virksomhed som forhandler jagtudstyr, fiskegrej, have/outdoor-artikler, husdyrfoder, rideudstyr, gaveartikler og andre håndplukkede artikler.
I vores domicil i Bogense er vi 2 medarbejdere med stor kundeerfaring, der står klar med gode råd.
Vores kundeliste er mangfoldig, og mange af vores kunder er folk der søger ekstrordinær kvalitet.
Vores fokus er altid rettet mod kunden, og derfor tilbyder vi mange serviceydelser.
Her på vores hjemmeside kan de danne dem et indtryk af vore store sortiment samt finde generel virksomheds-information.
Har De spørgsmål, ring til os på 64 84 21 64!
Alt til en aktiv fritid
Den butik, som mor og datter har indrettet indeholder et bredt sortiment til forskellige former for fritidsaktiviteter. Fiskeriudstyr i alle udgaver kommer er på hylderne sammen med foder og diverse tilbehør til heste, hunde og katte. Småting til campinglivet, som for eksempel klapstole, er også med i sortimentet, og det samme med gaveartikler, som er specielt rettet mod turister, campister og sejlere. De to piger vil også sælge jagtudstyr. Det bliver alle former for jagtbeklædning og udstyr, undtagen geværer, fortæller Heidi Mogensen. - Geværer kræver så meget sikkerhed, så det har vi valgt fra.
Hensyn til byen
De to gør-det-selv-kvinder kommer fra Djursland, men er godt i gang med at blive nordfynboere. Zazia Mogensen er flyttet til Skovby og Heidi Mogensen ind i en ejendom i Adelgade. - Mine forældre bor i Bogense, og derfor har vi altid kommet her meget, forklarer Heidi Mogensen. - Vi kender området godt, og synes, at Bogense er en utrolig smuk by. Derfor vil vi også tage meget hensyn til bybilledet i vores skiltning. Men vi er nødt til at skilte lidt, for her er ingen store udstillingsvinduer.
Nye idéer
Den nye forretning får navnet Fritids-Land. Ved udvælgelsen af varesortiment er der set meget på, hvad der ikke kan købes i nærheden i forvejen. - Når vi breder os så meget, er det for at få handel nok året rundt. Vi har for eksempel lavet gavekurve, som ikke bare indeholder to flasker rødvin men derimod noget der er rettet mod personens interesse.